SM Media branding logo til menu bar
Omnichannel

af | maj 19, 2022

Hvordan ser dine kunder din virksomhed?

”Jeg vil gerne have mere salg i min webshop. Hvad skal jeg gøre for at få flere følgere på de sociale medier, så jeg kan øge min omsætning?”

Egentlig et meget reelt spørgsmål, som kunne være stillet i et ganske almindeligt online forum. For er mange følgere på sociale medier ikke automatisk lig med en højere omsætning i webshoppen? Hmm, ikke rigtigt….

For hvis din webshop ikke giver dine mulige kunder samme oplevelse, som den de modtager når de træder ind i din sociale medie verden, så taber de hurtigt interessen og går videre til næste shop i køen. Og hvis din webshop ikke er top tunet brugervenlig, så mister du kunder, allerede inden de har læst sig igennem den første produktbeskrivelse.

Hvad er det så, som du kan gøre for at få dine kunder til at bevæge sig fra de sociale medier og ind igennem købsrejsen på din webshop, hvor de til sidst putter varen i kurven og venter med begejstring på, at de modtager pakken.

Når jeg som forbruger tager turen forbi din virksomheds Facebook profil og scoller ned igennem opslag og måske også lige smutter forbi Instagram eller LinkedIn og bliver så inspireret, at jeg skynder mig ind på din webshop. Så forventer jeg, at det er den samme oplevelse, jeg får hele vejen rundt. Jeg forventer, at det er de samme farver, logo og stil som jeg blev så fascineret af på de mange opslag, jeg lige har set. Jeg forventer, at hvis opslagene var skrevet med en frisk og måske lettere humoristisk tone, at jeg så kommer til at smile, når jeg læser produktbeskrivelserne. Hvis jeg ikke får som forventet, så er jeg alt for hurtigt videre.

Næste, næste, næste.

Vi er blevet så vant til, at det er hurtig ind og hurtig ud igen, hvis mit øje bare fanger et glimt af noget, som ikke giver mening i det store billede.

Så hvad kan du gøre for at give dine kunder samme oplevelse hele vejen rundt?

Lav din virksomheds persona. Derved får du meget nemmere ved at skræddersy dine opslag ud fra samme røde tråd igennem alle sociale medier.

Kig din hjemmeside eller webshop igennem. Holder du samme tone i dine tekster og produktbeskrivelser. Bruger du samme type billeder og farver, som du gør på sociale medier.

Giver du dine følgere en personlig tone på sociale medier, så er det vigtigt, at kunden får samme personlige oplevelse på dit website.

Hvilken oplevelse får dine kunder, når de træder ind ad døren i din fysiske butik. Er det samme tone of voice jeg modtager og samme farver og personlighed som online.

Hvordan er min oplevelse med din kundeservice. Både på mail og telefon eller hvis jeg har en reklamation på et produkt.

Hvis jeg lige har mit skeptiske gen på arbejde inden jeg køber, så tjekker jeg også anmeldelser ud på Trustpilot og Google. Går samme oplevelse igen, som jeg har set på Facebook, når jeg scroller ned gennem anmeldelser og læser virksomhedens besvarelser.

Bonus info: Er der bare 5 minutters tid i overskud i en tit travl hverdag, så brug dem på at besvare de positive 5-stjernet anmeldelser. Det viser så meget overskud og når man som kunder tager 5 minutter ud af sin egen hverdag på at lave en positiv anmeldelse af din virksomhed, så er det mindste du kan gøre at skrive en lille taknemmelig tak tilbage.

I bund og grund kan dette blogindlæg opsummeres med et enkelt ord, nemlig ”omnichannel”.

Omnichannel er den oplevelse jeg får som kunde på alle platforme og i alle kontaktmuligheder overfor en virksomhed. Og måden hvorpå I giver jeres kunder den bedste oplevelse af jeres virksomhed.

Så husk at tænke hele kundeoplevelsen ind i jeres markedsføring, kundeservice og jeres butik uanset om det er fysisk eller online. Tænk det ind som en del af hele virksomhedens DNA, så det når ud til alle medarbejdere og derigennem ud til jeres kunder.

Få mere viden på

Læs også

Kontakt os