Hvorfor du gennem storytelling skal brande din virksomhed
Som forbruger i 2022 har vi mere end nogensinde brug for at have en relation til de butikker, hvor vi bruger vores lønkroner. Forbrugerne stiller samtidig større og større forventninger omkring virksomheders sociale ansvar og bæredygtig. Det ses med et meget tydeligt eksempel med krigen i Ukraine, hvor udenlandske brands, der stadig er aktive i Rusland, bliver udskældt på de sociale medier og som følge herefter mister kunder og omsætning.
De to år, hvor vores samfund har været delvist lukket ned på grund af Corona har ændret vores forbrugsvaner. Hvor vi tidligere kørte ud af motorvejen uden at tænke over, hvor vi kørte hen og hvorfor, fik vi nu pludselig muligheden for at stoppe op og tænke over, hvor vi egentligt var på vej hen. Den forbrugerændring er fortsat selvom vores samfund er åbnet igen og fremadrettet er det vigtigt, at man som virksomhed også tilpasser sig de nye forbrugermønstre.
Hvor vi også tidligere smuttede forbi Trustpilot for at læse anmeldelser, så bliver mund til mund anbefalinger nu vægtet højere hos kunder. Tag to næsten identiske produkter. Det ene har fået gode faktuelle anmeldelser i et magasin. Det andet bliver anbefalet til dig af en god ven eller veninde, som selv bruger produktet og er super begejstret for det. Hvilke af de to produkter vil du købe? Størstedelen vil vælge produkt nr. 2. Netop fordi anbefalingen er troværdig og kommer fra en du stoler på.
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at din virksomhed har en klar brandstrategi. En af de vigtigste punkter, når vi snakker branding, er storytelling. Kort fortalt er storytelling kunsten at bruge fortællinger til at fremkalde følelser og derigennem skabe tillid til dit brand som i sidste ende giver kunder i din virksomhed. Som menneske har vi brug for at skabe relationer og føle os godt tilpas. Både i selskab med andre mennesker, men i særdeleshed også når vi køber ind. Det er lige fra den bakke med æg fra den lokale købmand til den årlige rejse skal bestilles til sommerferien.
Effekten af storytelling
Storytelling er med til at få os til at føle os godt tilpas og få en bestemt følelse over at handle i en bestemt virksomhed. Her er det ikke nok blot at skrive et par blogindlæg på din hjemmeside om firmaets sociale politik. Storytelling skal gennemstrømme hele jeres markedsføring. Det er lige fra opslag på de sociale medier, til oplevelsen på jeres hjemmeside eller webshop og til personalepolitikken i virksomheden.
Hvis jeg som forbruger får en oplevelse af din virksomhed på sociale medier, men der møder mig en anden oplevelse, når jeg besøger hjemmesiden og hvis jeg tilfældigt kommer til at sidde til et socialt arrangement med en medarbejder fra samme firma og får en tredje oplevelse, så har jeg mistet troværdigheden overfor din virksomhed.
Som virksomhed del historien om, hvorfor I netop har truffet de valg, som gør jer unikke. Fortæl den gode historie bag de produkter og brands som I forhandler. Læg ikke stockbilleder op på sociale medier med køb, køb, køb. Men fortæl mig som forbruger, hvorfor netop jeres produkter giver værdi og kan gøre en forskel for mig i min hverdag. Som restaurant skift billederne af retterne på de sociale medier ud med historien om jeres gæster. Fortæl hvorfor det er hos jer, at jeg skal booke bord, næste gang jeg skal ud at spise. Del daglige oplevelser fra jeres gæster og hvorfor de netop har valgt jer som spisested. Beskriv for mig den følelse som jeg får, når jeg træder ind ad døren og den følelse som jeres personale giver mig ved bordet. Så har I mig som fast kunde de næste mange år.
Så tag endelig ikke fejl af effekten af storytelling – det er ikke bare endnu et fluffy buzzword der ligesom en one hit wonders er en døgnflue. Storytelling er det nye sort og vil være måden at lave markedsføring på fremadrettet.
Få mere viden på
Læs også
Kontakt os